Guide: Rengøring af Pipetteflasker til Cannabisolie
Del
Enkelte kunder har oplevet, at deres olier virker utætte og at låget selv skruer sig løst. Dette skyldes ikke, at flaskerne er utætte eller på anden måde defekte. I så fald havde flaskerne været utætte fra start og så var olien også løbet ud under forsendelsen. Problemet er ganske enkelt at cannabisolien (som alle andre olier) er utrolig fed. Så hvis der løber olie udover gevindet eller ud i låget kan olien forhindre låget i at lukke ordentligt. Løsningen er heldigvis ret enkel og kræver blot et stykke køkkenrulle eller toiletpapir. I kan se hvordan i renser låget i videoen herunder.
Et andet trick er at vikle et stykke toiletpapir om gevindet, som suger den overskydende olie til sig.
Sådan undgår du problemet:
Hvor ofte flasken skal rengøres kommer an på hvor meget olie du "spilder" ned i gevindet. Personligt har jeg gjort mine olier rene 2 gange i løbet af de sidste 14 mdr, hvor jeg har benyttet mig af olien. Efter min erfaring er de største "syndere", som gør at olien løber i gevindet følgende: 1. Du åbner flasken for hurtigt efter du har rystet den. Vent istedet et par minutter så olien drypper ned i flasken igen inden du åbner. 2. Rester af olien i pipetten kan "løbe baglæns ud i låget". Sørg derfor for kun at suge et par dråber op i pipetten når du skal tage olie, istedet for at fylde pipetten helt op med olie. Husk også at tømme pipetten tilbage i flasken efter brug. Sørg også for ikke at vende pipetten på hovedet når du skruer låget af, så olien bliver i bunden af pipetten. 3. Lad være med at ryste olien for meget. Det er ikke en milkshake :). 2-3 hurtige ryst er nok. Man kan med fordel også ryste flaske sidelæns fremfor "op og ned"