er cannabisolie lovligt?

Cannabisolie - er det lovligt eller ej?

Det er et svært spørgsmål at svare entydigt på, men det findes der en forklaring på. Helt overordnet opstår der misforståelser, når talen falder på “cannabisolie”, fordi mange automatisk tænker på marihuana. Denne artikel giver dig svar på, om cannabisolie er lovligt eller ej, og hvorfor det netop kan være svært at finde ud af.

Få overblik og klarhed over begreberne

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at cannabis er navnet på den plantefamilie, der både inkluderer hamp og marihuana. Det er vigtigt at have styr på de tre kategorier, før du begiver dig i kast med at prøve at forstå cannabis, og om det er lovligt eller ej:  
  • Cannabis er plantefamilien, der omfatter mange forskellige typer - blandt andet hamp og marihuana.
  • Hamp er en type cannabis, som udelukkende bliver dyrket på grund af dens såkaldte lave “THC”-niveau og lange stilke.
  • Marihuana er en type cannabis, der dyrkes på grund af det høje “THC”-niveau.
  Næste trin er at forstå, hvad THC og CBD er, og hvad forskellen på de to er. Overordnet kan de to cannabinoider betegnes sådan her:  
  • CBD kendetegnes ved at have medicinske egenskaber og wellness-benefits.
  • THC giver en høj følelse og er det cannabinoid, der er ansvarlig for cannabis’ generelle ry i kategorien “stoffer”.
  Hamp og marihuana kan altså betegnes som to forskellige typer cannabis, der bliver dyrket af forskellige årsager. Og derfor er “cannabis” for mange et misforstået stof, da det ofte sættes i forbindelse med marihuana. Men cannabis indebærer også de “harmløse” hampplanter.

Nu har jeg styr på begreberne - hvad er “lovlig cannabis” så?

Som du måske kan regne ud, lovgiver Danmark ud fra de euforiserende virkninger, som de forskellige produkter har. Derfor er THC-olie ikke lovlig. THC-olien har euforiserende stoffer, der betyder, at du ved indtag bliver høj. Og det er denne faktor, der er skyld i, at olien ikke er lovlig i Danmark. CBD-olien er derimod lovlig. Denne olie har en næsten ikke-eksisterende mængde af THC-cannabinoider, og derfor kan du ikke blive høj af CBD-olien.   CBD-olien er det samme som hampefrøolie - kært barn har mange navne. Hampefrøolien er en fin olie, der i Danmark bliver solgt i helsekostbutikker, på nettet og i udvalgte supermarkeder på lige fod med olivenolie og hørfrøolie.   Den ulovlige cannabis er både cannabis til rygning, cannabis THC-olie og andre former for cannabis, der giver en euforiserende effekt. Er du i besiddelse af disse, får du en bøde på alt fra 1000-4000 kroner alt afhængig af, hvor meget du har, og om du er blevet straffet tidligere.

Hvordan er reglerne i udlandet?

I mange steder af verden er brugen af cannabis til såkaldt “nydelse” forbudt. Nogle lande tillader cannabis til medicinsk brug, mens andre lande forbyder al slags brug af cannabis. Vores naboer mod nord - Sverige og Norge - forbyder cannabis, mens vi i Danmark også forbyder det, omend dette forbud ikke altid håndhæves særligt på grund af Christianias indflydelse.   I det meste af Asien, den nordlige del af Afrika og det meste af Nordamerika er der forbud mod cannabis. I USA er der dog stater, hvor det er lovligt at benytte marihuana og andre former for cannabis til nydelse, medicinsk brug og afslapning. Her er særligt stater som Californien, Alaska, Oregon og Nevada kendt for at tillade såkaldt “recreational cannabis”. I mange andre stater i USA er medicinsk brug af cannabis lovligt. I Texas, Tennessee og Alabama er der dog totalt forbud.   I Europa er der få lande, der tillader alle former for cannabis, men tager du på ferie til Spanien, Portugal eller Holland, kan du være helt sikker på ikke at blive snuppet. Her bliver cannabis mere eller mindre betragtet som lovligt. Vær dog opmærksom på højdespringeren Cypern, der kan finde på at give dig op til otte års fængsel blot for besiddelse af cannabis.

Hvordan ser fremtiden for cannabis ud?

Kun få lande i EU betragter cannabis som et lovligt stof til personligt brug. I Tyskland er der særlige regler inden for dette felt, men fremtiden ser lys ud for de tyskere, der måtte ønske at benytte sig af den medicinske cannabis. Også i Frankrig er der heftig modstand af cannabisforbuddet, og mange demonstrerer for at gøre cannabis lovligt. I Danmark er vi i højere grad opmærksom på salget af THC, og enkeltstående personer er blevet straffet for besiddelse og salg. Disse mærkesager er med til at skabe opmærksomhed på området og kan i fremtiden bidrage med at påvirke lovgivningen.   I USA er der flere stater, der har cannabis på tegnebrættet og forsøger at få etableret love, som gør det muligt at nyde alle former for cannabis. I Danmark har vi fra 2018 en forsøgsordning på vej. Den vil gøre det muligt at få udskrevet cannabismedicin hos lægen.   Denne medicin vil være tilgængelig på prøvebasis og sandsynligvis kun for bestemte typer af patienter. Her vil der være tale om at behandle sklerosepatienter med cannabis for at mindske smerter under spasmer. Har du en rygmarvsskade, kroniske smerter, kvalme eller opkast efter kemoterapi, kan du også blive behandlet. Nogle sygdomme vil du straks blive behandlet med cannabis for, mens andre patientgrupper først får cannabis, efter at de traditionelle medikamenter er blevet afprøvet.   Prøveperioden er med til at give disse patienter et lovligt alternativ, der sandsynligvis vil vise sig behjælpelig, så du ikke per definition bliver kriminel, blot fordi du har sklerose.