Brugerne af cannabis er ikke i tvivl. Cannabis har bestemt en gavnlig effekt. Og det har også efterhånden vundet genklang hos de fleste, at stoffet kan have både en smertestillende og lindrende effekt på flere alvorlige sygdomme. Men det helt store problem med cannabis er, at forskningen har været fraværende eller i bedste fald mangelfuld, så der stadig mangler mange konkrete videnskabelige beviser på, at det rent faktisk virker. Det billede er dog ved at ændre sig, og vi ser en stigning i forsøg med cannabis.
Ét af problemerne med cannabis er, at det har et dårligt ry. Det er blevet opfattet som et stof på linje med andre hårdere stoffer, og det har også vanskeliggjort egentlig forskning i stoffet. Cannabis er længe blevet opfattet som et afhængighedsskabende middel med en stærk euforiserende virkning - og ikke som et potentielt lægemiddel.
Facts om cannabis
Det er faktisk ganske svært at føre et bevis for, at cannabis eller et hvilket som helst andet stof har en gavnlig effekt. Det kræver mange forsøg og mange års forskning, førend forskere og læger tør melde ud, at et givent stof har så mange positive effekter, at de klart overvinder de skadelige. Ser vi nærmere på cannabis, er svaret dog, at det højst sandsynligt har mange gavnlige effekter.
For 20 år siden stod det allerede klart, at cannabis indeholder nogle stoffer, som har en positiv indflydelse på specielt ét område i hjernen. Det er et område, som blandt andet er ansvarlig for vores immunsystem og sundheden af vores organer. Sidenhen har det vist sig, at cannabis i øvrigt også har en gavnlig effekt på en lang række af andre systemer i kroppen, og derfor kan bruges til en lang række formål.
Hvordan undersøges effekten af cannabis?
Nu er det naturligvis interessant at se nærmere på, hvordan effekten af cannabis kan måles. For du skal være klar over, at forskningen i lægemidler og deres gavnlige effekt er underlagt en lang række af restriktioner og tager del i en traditionel vestlig forståelse af, hvordan vi rent faktisk kan bevise noget. Det svarer til, at du hævder, at dette er et stort A. Vi kan alle se det, men for at det skal have videnskabelig gyldighed, kræves det, at du kan føre bevis for det. Og det er ikke let.
Forskningen i lægemidler benytter sig af kliniske forsøg. Det er den videnskabelige metode, som har vist sig at være bedst, når det skal afgøres, hvorvidt et givent stof har en virkning på en bestemt sygdom. Når du skal lave et klinisk forsøg, får du fat i nogle forsøgspersoner. Dem deler du op i to grupper. Den ene gruppe får det aktive stof, mens den anden gruppe får placebo. Placebo er blot et fancy udtryk for at give den ene halvdel af gruppen et stof, som ingen virkning har. For eksempel en kalkpille.
På den måde kan du måle, om en af grupperne oplever en bedring. Her er det naturligvis rart for forskeren, hvis alle i gruppen, der får det rigtige stof, oplever en klar målelig bedring, mens placebo-gruppen ikke oplever nogen bedring. Så kan det nemlig med al sandsynlighed siges, at stoffet har en virkning - og du er kommet meget tættere på at bevise det.
Hvor står forskningen i dag?
De aktive brugere, som kan mærke en gavnlig effekt af cannabisolie, er naturligvis interesserede i, at brugen af stoffet legaliseres. Det kræver dog netop, at der kommer gang i de kliniske forsøg, så både de positive effekter og bivirkninger kan blive gjort op. I øjeblikket er der gang i cirka 700 forsøg i hele verden. Det vil altså sige, at øjnene for cannabis’ positive effekter dog tages seriøst, og det er håbet, at i hvert fald en håndfuld af de kliniske forsøg vil vise gode resultater.
Der er dog meget lang vej endnu. Cannabis har et dårligt ry, som desværre er blevet skabt på baggrund af det misbrug, som det kan føre til. Det er velkendt, at cannabis kan skabe både en fysisk og psykisk afhængighed, som det kan være svært at slippe af med. Men sådan forholder det sig i øvrigt med en lang række af andre lægemidler - et faktum, som politikere, læger og forskere har forbigået i stilhed.
Også Danmark forsker i cannabis
Men hvordan står det til i Danmark? Her kan du såmænd også finde flere kliniske forsøg. I øjeblikket foretages 11 kliniske forsøg, som har en meget stor variation. Der er forsøg, som undersøger, om cannabis har en gavnlig effekt på kræft i bugspytkirtlen, ligesom det undersøges, om piger, der lider af anorexia nervosa, kan få en forbedret tilstand, hvis de indtager cannabis. Det kan lyde som om, at forskningen skyder med spredehagl, men det skal snarere ses som et udtryk for, at cannabis opfattes som et lægemiddel, der potentielt kan anvendes til en lang række af forskellige lidelser.
Cannabis har en gavnlig effekt på flere lidelser
Selvom den videnskabelige tilgang til cannabis har været fraværende i mange år, er der efterhånden bred enighed om, at stoffet har en gavnlig om end ikke helbredende effekt på flere forskellige lidelser. Det er eksempelvis blevet slået fast, at kræftpatienter, der lider under kemobehandling, kan have et stort og gavnligt udbytte af de aktive stoffer i cannabis. Som al anden medicin viser cannabis sig også at have bivirkninger. Disse er dog ikke alvorlige, og i mange tilfælde har de vist sig at være forbigående.
En smertelindrende effekt
Cannabis har en helt generel smertelindrende effekt. Der er set bivirkninger i form af træthed og svimmelhed. Men hvis det skal ses i forbindelse med anvendelsen af eksempelvis morfin, taler vi om en minimal uønsket effekt.
Få has på kvalmen
Du kan lide af kvalme af mange forskellige grunde. Men i forhold til cannabis taler vi ofte om den form for kvalme, som er en bivirkning af kemobehandling. Her giver lægerne patienten traditionel kvalmestillende medicin, og det er kun, hvis patienten ikke får det bedre af den, at det overvejes at anvende cannabis. I øvrigt er cannabis’ kvalmestillende virkning også påvist ved kliniske forsøg, hvorfor lægerne også anvender det.
Sklerosepatienter nyder godt af cannabis
Sklerose er en neurologisk sygdom, som angriber hjerne og rygmarv. Her har cannabis også vist sig at have en gavnlig effekt, hvor især stoffets smertestillende og muskelafslappende evne har hjulpet mange patienter, der lider af sklerose. I øvrigt er sklerose et af de områder, hvor der lige nu forskes meget, fordi sygdommen er meget alvorlig.
Få appetitten tilbage
Når en person får kræft, sker der mange ting med kroppen. Og blandt andet kan der opstå et uønsket vægttab som følge af mindsket appetit. Her er det faktisk set, at cannabis kan hjælpe kræftpatienter med at genvinde appetitten. Men der er ikke lavet så mange kliniske forsøg, så effekten af cannabis på det område diskuteres stadig. Men hvis det virker for én, kan det sagtens være, at det også virker for dig.
Cannabis og kræft - et endnu ubesvaret spørgsmål
Hvis du søger på cancer på
https://clinicaltrials.gov/ct2/home, får du 64.446 hits. Det er en side, som viser, hvor mange kliniske forsøg der er i gang i øjeblikket. Til sammenligning er der i øjeblikket 702 kliniske forsøg med cannabis i hele verden. Cancer er med rette en frygtet sygdom, og der ledes med lys og lygte efter den medicin, som kan helbrede sygdommen. Cannabis har også været inde i billedet, og det har vist sig, at de aktive stoffer kan have en ødelæggende effekt på kræftceller. Men derfra og til at tale om egentlig helbredelse er der stor forskel på.
Cannabis har en broget historie
Som du nok efterhånden kan regne ud, er der en del forskellige forhold, en god og dygtig forsker skal tage hensyn til. Du skal være i stand til at opsætte et forsøg, fjerne de forskellige usikkerheder og tilvejebringe en klar konklusion. Det er ikke let. Traditionel medicin er af natur konservativ. Og en af konsekvenserne ved det er, at det har taget mange år at bevæge sig fra en opfattelse af cannabis som et narkotikum til at opfatte det som et potentielt lægemiddel. Heldigvis sættes der nu mange kræfter ind på at klarlægge cannabis’ gavnlige effekter.
